
Betydningen for dit barns sundhedDet vides ikke med sikkerhed, hvornår tungmetaller og blødgørere fra tøj kan optages igennem huden. Det afhænger af forskellige faktorer som hudens tykkelse, fugtighed og af hvilken kemisk form stofferne har. Men i følge Miljøstyrelsen, kan kemiske rester i tøj forbindes med allergiske reaktioner hos børn. Eventuelle kemikalierester i tøjet bidrager på linje med vaskepulver, sæbe og parfumer, til den daglige kemiske påvirkning af børns hud – en påvirkning der øger risikoen for eksem og allergi.
Selvom det er muligt, at kun få stoffer bliver optaget igennem huden, bør man være opmærksom på kemikalierester i børns tøj. Børn er ikke små voksne. De bevæger sig typisk meget, og sved og savl gør tøjet fugtigt. Fugten gør, at de kemiske stoffer lettere frigives fra tøjet og muligvis også optages gennem huden. Børn har endvidere tendens til at sutte på tøjet, hvilket øger risikoen for, at kemikalierester optages gennem slimhinderne, som er lettere gennemtrængelig end huden.
Børns immunforsvar er ikke fuldt udviklet og generelt har børn en mere sart hud end voksne. Desuden er det bevist at den barriere, der hos voksne forhindrer at fremmede stoffer som tungmetaller trænger ind i hjernen, ikke er fuldt udviklet hos mindre børn. Det øger risikoen for ophobning af tungmetaller i hjernen, og selv små mængder af bly kan give indlæringsvanskeligheder hos børn. De farver der anvendes til indfarvning af Dotling tøj indeholder ikke tungmetaller.
I august 2007 blev det i flere danske medier fremhævet, at der i New Zealand var fundet store mængder af stoffet formaldehyd i noget tøj, der var importeret fra Kina. Formaldehyd kan give allergiske reaktioner og åndedrætsproblemer. Stoffet er mistænkt for kunne give kræft, hvis det indåndes i meget høje koncentrationer. Miljøstyrelsen vurderer at langt hovedparten af danske producenter ikke anvender formaldehyd i deres produktion. Dotling tøj er på intet tidspunkt behandlet med formaldehyd.
De fleste kemikalierester i nyt tøj kan vaskes ud - det gælder dog ikke alle. Astma og allergiforbundet anbefaler derfor at nyt tøj vaskes 3-4 gange før brug, men pointerer samtidig at dette ikke er en optimal løsning da kemikalieresterne belaster miljøet.
| ||
Her på siden hjælper dotlingerne dig med at købe det helt rigtige børnetøj.
En dotling er et lille væsen, der med sine specielle karaktertræk illustrerer de forskellige stilarter kollektionerne er inddelt i.
Alt Dotling tøj er lavet af 100% økologisk bomuld.
Sundere for miljøet - sundere for dit barn.
Gratis indpakning
Gratis til- og fra kort.
Gratis forsendelse ved
køb over kr. 400,-
Dine varer leveres indenfor 1-3 dage efter bestilling.





